USA’s FLOTTESTE NATIONALPARKER   sept/okt 2020

Fra Rocky Mountains til Stillehavet

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: Ring for info

  Inkluderet i prisen er:

  • Flyrejse med Icelandair på økonomiklasse København – Keflavik -Denver og hjemrejse med SAS San Francisco – København direkte.
  • Busrejse i komfortabel bus med dansk, USA-kyndig rejseleder.
  • Gode hoteller, enkelte valgt på grund af beliggenhed til at give den ideelle rute.
  • Behagelige dagsetaper med ankomster typisk sidst på eftermiddagen.
  • Halvpension – nogle gange frokost, andre gange aftensmad.

Enkeltværelsestillæg: Ring for info.

OBS! Antallet af inkluderede måltider kan variere med deltagerantal og dollarkurs

 

  1. sept/okt 2020

Vi mødes i Kastrup Lufthavn sidst på formiddagen og tjekker ind til Icelandair, som vi skal flyve med via Keflavik til Denver. Efter en lang rejsedag lander vi for foden af Rocky Mountains og kører de få km til hotellet, hvor vi er fremme først på aftenen lokal tid.

Overnatning: Holiday Inn Express at the Airport, Denver.    

Rocky Mountains set fra Denver Lufthavn

  1. sept/okt 2020

Efter en god søvn vågner vi op for foden af én af verdens mest berømte bjergkæder.

Efter en lille tur gennem Denver tager vi straks hul på naturoplevelserne og gør vi holdt ved Eldorado Canyon – en lille perle lidt uden for Denver.

Vi tager den smukke bjergvej gennem Rocky Mountains Nationalpark, med et par små stop undervejs, herunder ved Nordamerikas hoved-vandskel, på engelsk Continental Divide.

Nede på den anden side af bjergene passerer vi nogle smukke store bjergsøer på vej mod overnatning i vintersportsbyen Winter Park.

Overnatning : Best Western Alpenglo, Winter Park 

  1. sept/okt 2020

I dag er nøgleordet Colorado – stat, flod og plateau – vi kører stik vest, indtil vi møder grænsen til Utah. Dagen byder på meget smukke strækninger langs Coloradofloden, ikke mindst det sidste stykke frem til den fascinerende ferieby Moab, vores base for de næste tre nætter.

Vi indkvarterer os og finder et hyggeligt sted til fælles aftensmad.

Overnatning: Best Western Canyonlands/Greenwell Inn, Moab

Moab

  1. sept/okt 2020

Efter en god og mættende gang amerikansk morgenmad kører vi de få km til ét af rejsens højdepunkter: Arches National Park. Vi strækker benene på den imponerende, men lette vandresti Park Avenue, fortsætter til naturfænomenerne Balanced Rock og Windows, inden vi i bunden af parken spadserer til den 88 meter lange Landscape Arch, en pragtfuld gåtur.

Efter en oplevelsesmættet formiddag i Arches NP kører vi til Moab til en god siesta og let forsinket frokost (egen hånd.).

Dagens program slutter med solnedgang over Dead Horse Point, et sted af næsten overjordisk skønhed!

Overnatning: BW Greenwell Inn, Moab  

     

Oplev en solnedgang fra Dead Horse Point                              

  1. sept/okt 2020

Denne dag vil nogle måske opleve som den flotteste på hele rejsen!

Vi kører ud til den fantastiske natur i Island-in-the-Sky, langs kanten af et helt utroligt spændende naturfænomen: tre niveauer, hvor det nederste gennemskæres af Green River og Coloradofloden,

et par hundrede meter oppe ligger White Rim-plateauet, og yderligere et par hundrede meter oppe spejder vi ud over et klippelandskab, man aldrig har set mage til!

Vi har god tid til at opleve denne skønne natur, bl.a. med et par lette traveture, inden en siesta venter os i Moab.

Sidst på eftermiddagen kører vi atter ind i Arches nationalpark til dagens sidste store oplevelse:

en travetur op til Delicate Arch. En vandring, man aldrig vil glemme, og der er smukkest i eftermiddagslyset. Trænger man i stedet til et hvil eller lidt shopping, er hovedgaden i Moab hyggelig med mange butikker, cafeer med mere.

Måske runder en god øl på statens ældste, lovlige bryggeri en spændende dag af.

Overnatning: BW Greenwell Inn, Moab                                                                                             

  

                     Park Avenue                  Arches National Park         Delicate Arch

  1. sept/okt 2020

Så forlader vi Moab og kører lidt mod syd og ind i en anden afdeling af Canyonlands, det såkaldte Needles District. Her er der en meget flot gåtur på to timer, inden vi spiser vores medbragte sandwich. Needles har en speciel skønhed over sig, og efter den oplevelse slapper vi af i bussen

et par timer, inden vi kommer til navajoernes stolthed af en naturpark, den storslåede

Monument Valley – kendt af alle, siden John Ford indspillede Diligencen hér i 1939.

Efter en times tid, hvor man nærmest måber over den flotte udsigt, kører vi tilbage til Mexican Hat for en nat på kanten af San Juan-floden.

Overnatning: San Juan Inn, Mexican Hat

            

   Island-in-the-Skye og Green River                                                 Monument Valley

  1. sept/okt 2020

I dag skal vi køre gennem landskaber, der er stort set ubeboede, og som bl.a. derfor byder på noget af den reneste luft i hele USA. Første stop er ved naturfænomenet Goosenecks, hvor San Juan-floden tager nogle næsten naturstridige drejninger. Videre op ad landevej Utah 95, hvor vi krydser opdæmningen af Coloradofloden, den store Lake Powell. Midt på eftermiddagen skal vi se lidt på Capitol Reef nationalpark, inden en lidt rolig dag går til ende med solnedgangen over det endeløse klippelandskab.

Overnatning:  Capitol Reef Resort, Torrey        

  

                                                            Capitol Reef National park                                                                

  1. sept/okt 2020

Dagen begynder med en flot og spændende køretur sydpå ad Utah 12, et fantastisk vejanlæg,

der først blev færdiggjort 1940 og asfalteret 1985!

Ved frokost er vi fremme ved rejsens måske smukkeste enkeltsyn: Bryce Canyon.

Udsigten over det orange landskab tager helt pusten fra én – for de, der er raske til bens, byder vi på en fantastisk travetur ned blandt de orange klipper, der mange steder fremstår som spir, de såkaldte hoodoo’er. Efter nogle timer her sidder synet godt fast på nethinden, og vi kører videre til Zion,

der byder på en helt anden natur: Virgin-floden har udgravet denne meget smukke dal, hvor det

er lykkedes os at få plads på den historiske Zion Lodge inde i selve dalen, midt i nationalparken.

Vi orienterer os i dalen med en lille afslappende aftentur, inden endnu en fantastisk dag går til ende.

Overnatning: Zion Lodge

 

Gå en uforglemmelig tur blandt de såkaldte ”hoodoo’er” i Bryce Canyon NP!

  1. sept/okt 2020

Vi går en tidlig morgentur for enden af Zion-dalen – The Narrows er smukkest i morgensolen!

Dagen er fri til udforskning af dalen på egen hånd. Shuttlebussen kører hele tiden gennem den smukke dal, der har mange kortere og længere vandreruter. I Springdale lige uden for dalen er der hyggelige butikker, cafeer m.m.

Overnatning: Zion Lodge

      

          Zion National Park                                              Gå med op til denne fantastiske udsigt!

 

                              Bo på historiske Zion Lodge – kun med Schønberg Musik&Rejser!

  1. sept/okt 2020

Hen ad 10 tjekker vi ud fra lodgen og fortsætter vi i ro og mag frem til overnatning i Arizona

efter en lille uge i Utah, I aldrig vil glemme! Vi har god tid til de smukke landskaber på vej mod Marble Canyon, og undervejs besøger vi Little Hollywood Museum i Kanab og kigger nærmere

på fænomenet The Grand Staircase. Natten tilbringes hos navajo-indianerne, en lille km fra Coloradofloden, for foden af Den store Trappe.

Overnatning: Marble Canyon Lodge

Oplev den fredfyldte skønhed ved Colorado-floden og Lee’s Ferry

  1. sept/okt 2020

I dag når vi så frem til verdens måske mest berømte kløft, Arizonas fantastiske Grand Canyon. Inden vi når frem ud på eftermiddagen venter der dog mindre kendte, men meget store oplevelser,

bl.a. Navajo Bridge fra 1929 – broen knejser 140 meter over Coloradofloden – og det gamle færgested, Lee’s Ferry, hvor der bliver tid til en spadseretur langs floden, en fredfyldt og smuk oplevelse. Midt på eftermiddagen kommer vi frem til East Rim, hvor der er frit udsyn til floden halvanden km nede! Vi har god tid til de flotteste udsigtspunkter på vej mod Grand Canyon Village, hvor vi indkvarterer os på en lodge i gåafstand til kløftens kant. Efter et lille hvil finder vi et sted at se solen gå ned over Grand Canyon..

Overnatning: Maswik eller Yavapai Lodge(evt. Tusayan)                  

                                     

Grand Canyon: Udsigten over East Rim er betagende og endeløs!

  1. sept/okt 2020

For de morgenfriske og raske til bens venter der en oplevelse for livet:

Vi tager shuttlebussen kl. 6  til South Kaibab Trail, hvor vi lige når at gå de første skridt,

mens solen rammer det øverste af klippevæggen. 347 højdemeter nede er vi ved Cedar Ridge,

hvor solen nu stråler over Grand Canyon.

Schønberg og gæster på en tidligere tur, 347 højdemeter nede i Grand Canyon!

Vi er tilbage på lodgen i god tid til at tjekke ud. Herefter er der godt 5 timer på egen hånd til at nyde de forskellige udsigtspunkter. Dagen slutter af med lidt Route 66-nostalgi: vi kører på en god bid af den legendariske vej i dag og i morgen. Ikke luksuriøs overnatning, men et stykke autentisk

Route 66”road adventure.” En festlig norsk dame vil tage imod på sit historiske motel og servere sine lækre pizzaer!

Overnatning: Stagecoach 66 Motel, Seligman                                                                                     

Schønberg og Anne Lise Finnbraaten, ejer af Stagecoach 66 Motel – en original Route 66-overnatning!

  1. sept/okt 2020

Endnu en spændende dag venter os! Efter morgenmaden fortsætter vi ad Route 66, og Seligman er en af bedste kendte Route 66-byer, holdt i den gamle stil. Skørt og charmerende!

Vi passerer Hoover Dam fra trediverne og kommer så småt frem til Las Vegas.

Vi kører en tur langs The Strip og ser også på det historiske Las Vegas.

Vi indlogerer os midt blandt de berømteste hoteller og kasinoer og kan således let gå ud og opleve efter mørkets frembrud – først dér lever Las Vegas og lyser for alvor op!

Aftenen er fri til egne oplevelser og spilleudgifter – eller indtægter!

Las Vegas er åben for alle, hvad enten man spiller for 100 dollars eller en kvart dollar ad gangen.

Overnatning: ved South Strip, Las Vegas     

 

Vi tager en enkelt nat i Las Vegas           Zabriskie Point i Death Valley – uforglemmig oplevelse!

  1. sept/okt 2020

I dag skal vi gennem Death Valley, så halv ti er der afgang! Vi samler frokosten op undervejs og

indtager den godt 80 meter under havets overflade, det dybeste naturlige sted på den vestlige halvkugle. Forinden gør vi holdt ved det smukke udsigtspunkt Zabriskie Point, kendt fra en kultfilm af samme navn fra 1970.

Efter frokost skal vi bl.a. se en udstilling for minedrift i dalen (borax) og lune tæerne i sandklitter!

Efter flere passager af mindre bjergkæder er vi nede for foden af Sierra Nevada-bjergene.

I solnedgangens skær når vi frem til aftenens overnatning i Bishop

Overnatning: Best Western Creekside, Bishop

                                    Og pludselig er der sandklitter i Dødens Dal!

  1. sept/okt 2020

Vi forlader ørkenen og kører op mod Tioga Passet, der ligger smukt i 3 kilometers højde.

Vi gør holdt et par steder, inden vi sidst på formiddagen når frem til turens næste højdepunkt: Yosemite-dalen. Efter en hurtig frokost skal vi på en fantastisk udflugt op til Glacier Point, én km lodret op i forhold til dalen!

Udsigten heroppefra er enestående og er med til at give en nuanceret oplevelse af denne meget smukke nationalpark. Der bliver lidt tid nede i dalen, inden vi skal til vores logi lige uden for parken – med Merced-floden i baghaven!

Overnatning: Yosemite View Lodge/Yosemite Lodge 

  

  Nærmeste og smukkeste vej: over Tiogapasset    Den berømte udsigt med El Capitan og Half Dome

  1. sept/okt 2020

Efter morgenmaden er der tid til på egen hånd at udforske Yosemite-dalen, man kan vandre en tur med rejselederen, på egen hånd – eller bare sætte sig nede ved Merced-floden og nyde livet, med kilometerhøje klipper til alle sider!

Midt på eftermiddagen kører vi sydover til Fresno, hvor vi skal sove de næste to nætter.

Inden aftensmaden bliver der tid til lidt afslapning eller en dukkert i poolen.

Overnatning:, Fresno                                   

  

     Med Schønberg er der tid til den fantastiske udflugt til Glacier Point i Yosemite NP!

  1. sept/okt 2020

En speciel oplevelse er det at se de kæmpemæssige sequoiatræer, og det gør man bedst i Sequoia og Kings Canyon nationalparker, der ligger små 1½ times kørsel fra Fresno. Vi bruger dagen i disse parker og kommer helt tæt på de enorme kæmper – tager man ét skridt i sekundet på godt en meter, tager det et halvt minut at gå rundt om de største af træerne!

Det allerstørste af dem er General Sherman Tree, den største levende skabning på kloden.

Dagen byder også på mulighed for en let tur op på det lille bjerg Moro Rock, hvorfra der er en enestående udsigt over Sierra Nevada-bjergene. Tilbage i Fresno til afslapning inden aftensmaden.

Overnatning: Fresno

  

    En enestående dag blandt de største levende skabninger i Sequoia NP – kun med Schønberg!

  1. sept/okt 2020

Vi forlader det bjergrige Østcalifornien og krydser den store centrale dal San Joaquin Valley, der er

Californiens spisekammer. Når sulten melder sig til frokost, skal denne indtages med udsigt over Stillehavet: vi er fremme ved det vestlige mål for rejsen!

Dagens store oplevelse bliver dog den berømte strækning på California Highway1, hvor vi vil gøre holdt ved en række udsigtspunkter over Stillehavet.

Overnatning: Carmel Mission Inn

   Oplev ”Big Sur” og den berømte kaliforniske kystvej mellem missionerne Carmel og San Simeon

  1. sept/okt 2020

Vi lægger ud med en morgentur på Monterey-halvøen, på den berømte 17-Mile drive, hvor de rige bor med flot udsigt over Stillehavet – og Californiens mest fotograferede træ,

den enlige cypres på Cypress Point. Bagefter kører vi nordpå mod San Francisco.

Efter frokost bliver vi mødt af en lokalguide, der vil introducere os til byen på en rundtur i bussen.

Om aftenen holder vi afskedsmiddag på en hyggelig restaurant.

Overnatning:, San Francisco 

                      Vi skal både køre over og gå en god tur på Golden Gate Bridge

  1. sept/okt 2020

Vi runder San Francisco af og har formiddagen til de sidste oplevelser: shopping omkring Union Square, udsigt fra Coit Tower, en tur med sporvognene til Fisherman’s Wharf m.m.

Først på eftermiddagen tager vi til lufhavnen og tjekker ind hos SAS –  direkte til Kastrup!

         De heldige får en denne udsigt efter afgang med SAS-flyet mod København

  1. sept/okt 2020

Vi lander i Kastrup 13.30 efter en eventyrlig rejse.

En anderledes rejse, hvor naturen har allerhøjeste prioritet i næsten tre uger – tre uger med tid til lette vandringer, storslåede udsigter, oplevelser i det vilde vesten – en rejse, hvor der er tid til at gå

i dybden med naturen, og alligevel være fremme ved hotellet sidst på eftermiddagen de fleste dage.

Pris pr. person i delt dobbeltværelse:  Ring for info

Inkluderet i prisen er:

  • Flyrejse med Icelandair på økonomiklasse København- Keflavik – Denver og hjemrejse med SAS San Francisco – København direkte. Inklusive alle skatter og afgifter
  • Busrejse i komfortabel bus med dansk, USA-kyndig rejseleder
  • Gode hoteller, enkelte valgt på grund af beliggenhed til at give den ideelle rute
  • Behagelige dagsetaper med ankomster typisk sidst på eftermiddagen
  • Fleksibel halvpension – nogle gange frokost, andre gange aftensmad
  • Det er muligt på egen hånd at forlænge opholdet i San Francisco

Ret til ændringer forbeholdes