Rejseeksempler

Vi opdaterer løbende med nye spændende rejseeksempler lige fra operaturer, rejser m.m.

Få adgang til alle vores rejseeksempler i menuen til venstre eller vælg her:

Route 66 og De Smukkeste Nationalparker 11/9 – 2/10 2016

Route 66 er en legendarisk landevej i USA, der på mange måder afspejler den unge nations historie.

Den havde været på tegnebrættet i flere år inden den endelig i 1925 blev vedtaget og efter mange, lange diskussioner fik det mundrette rutenummer 66. For alle amerikanere – og mange andre verden over – har navnet Route 66 en nærmest magisk klang af noget, der repræsenterer en svunden tid, omgivet af myter, legender og mennesker med gode historier.

Route 66 byder på alle varianter af opfindsomme påhit i neonskilte, skøre opstablinger af alt muligt og umuligt, små ”svedige”, men stærkt charmerende museer, butikker og tank-stationer – ja, af og til imponerende opvisninger i ”dårlig smag”, men ofte med undertitlen: Det var hér, på Route 66, det begyndte. Og selv om de oprindelige 3.940 km ikke længere eksisterer i deres fulde længde, kan man stadig i store træk følge Route 66 på en rigtig ”retro-rejse” – en rejse gennem 90 års nordamerikansk historie.

Turen af Route 66

Vi følger Route 66 det meste af vejen, men laver et lille sidespring på 10 dage, så I får mulighed for at opleve noget indianerkultur og, ikke mindst: 7 fantastiske nationalparker på det mægtige Colorado-plateau i Colorado, Arizona og Utah.

I sagens natur er der en del kørsel den første uge, men det er en oplevelse i sig selv at opleve de vekslende landskaber og strækket hele vejen fra Michigan-søen til Stillehavet.

Og i de 10 dage på Colorado-plateauet bliver der dagligt mulighed for de mest fantastiske vandreture af vekslende længde og sværhedsgrad – dog kan alle, der kan gå sig en rask tur i skoven herhjemme, deltage i denne helt specielle rejse.

Inkluderet i prisen er:
• Flyrejse på økonomiklasse København-Chicago og Los Angeles – København.
• Busrejse Chicago – Los Angeles

• Entréer til nationalparkerne
• Dansk rejseleder, meget erfaren i Route 66 og de amerikanske nationalparker

• 20 overnatninger på hoteller, lodges og moteller.
• 3 Overnatninger på lodges inde i Mesa verde og Zion nationalpark

• Morgenmad alle dage, de fleste dage amerikansk morgenmad
• 7 gange frokost, 7 gange aftensmad (kan variere med antal deltagere)

LEIPZIG-DRESDEN-MÜNCHEN 20-28/5-2016

Operarejser:

check2Altid operasanger som rejseleder

check2Gode pladser i teatrene

check2Busrejser af høj kvalitet

check2Personligt planlagte og gennemførte rejser

check2Højt serviceniveau

check2Personlig og levende musikformidling

Naturrejser:

check2USA-erfaren rejseleder

check2Personlig og entusiastisk formidling

check2Grundighed i naturoplevelserne, god tid!

check2Bekvem overnatning tæt på naturoplevelserne

check2Stor kærlighed til USAs storslåede natur

check2Indgående kendskab til nationalparkerne

Fredag den 20. maj

Vi kører fra Holte kl. 5.20 og samler op flere steder undervejs, bl.a. Lyngby, København H og Ølby. Kl. 9.00 sejler vi fra Gedser mod Rostock. Ombord kan man tilkøbe en glimrende morgenbuffet. Ved firetiden er vi fremme ved hotel Radisson i Leipzig, meget tæt ved operaen. I aften kan man opleve Wagners tidlige og sjældent opførte opera Liebesverbot.

Lørdag den 21. maj

Vi giver os god tid til det korte stykke mellem Leipzig og Dresden. Efter frokostpause møder vi vores svensktalende lokalguide, der på et par timer vil præsentere Dresden fra bussen og til fods. Vi har to nætter på luksushotellet Swissotel, der ligger få hundrede meter fra Semperoperaen. I aften er der mulighed for at se Verdis klassiker La Traviata.

Søndag den 22. maj

Denne søndag er der fri til at gå på museer, de ligger lige ved hotellet – eller måske tage med på en frokostsejlads på Elben. Sidst på eftermiddagen er det så tid til turens formodede højdepunkt: Netrebko og Beczala sammen i deres Wagner-debut; Elsa og titelrollen i Lohengrin. Bagefter er der middag på hotellet (inkl.)

Mandag den 23. maj

Vi har dagen til at køre sydover; midt på eftermiddagen er vi fremme ved den flotte gamle by Regensburg, der på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Vi indkvarterer os, og resten af dagen er fri – evt. arrangeres der fælles middag i den gamle by.

Tirsdag den 24. maj

Vi lægger ud med et besøg i søjlehallen Walhalla, hvor vi kan se buster af mange berømtheder, krydret med en pragtfuld beliggenhed højt over Donau. Et par timer senere sætter vi tænderne i et godt, bayersk frokostmåltid med herligt øl, brygget på stedet! Vi mødes med vores finlandssvenske lokalguide Mikael, der tager os med en tur rundt i München med bus. Midt på eftermiddagen tjekker vi ind på Hotel Maritim, tæt ved Banegården og byporten Karlstor. Om aftenen er der mulighed for at opleve tjekkisk opera af Janacek, Sagen Makropulos med bl.a. John Lundgren – om muligt vil John komme og hilse på os på hotellet efter forestillingen.

Onsdag den 25. maj

Mikael vil i dag vise os rundt i centrum til fods. Eftermiddagen er fri inden aftenens operaoplevelse: Lucia di Lammermoor med bl.a. Brenda Rae og Pavol Breslik.

Torsdag den 26. maj

Dagen er fri til egne oplevelser på byens museer m.m. Måske tilbyder chaufføren en formiddagstur ud i det blå syd for byen. Kl. 16 er vi på plads til Mestersangerne med Jonas Kaufmann som Walther von Stolzing.

Fredag den 27. maj

Efter tre oplevelsesrige dage i München vender vi snuden nordpå og kommer ud på eftermiddagen til den smukke gamle by Halle og hotel Dormero Rotes Ross. I aften bliver der mulighed for premiere på en Händel-opera eller fælles middag på turens sidste aften.

Lørdag den 28. maj

Vi tjekker ud og kører nordpå til færgen i Rostock 15.30. Undervejs vender vi de mange musikoplevelser, turen har budt på.

Operatur til Hamborg 6-7. november 2010 m/Verdis opera Rigoletto.

Lørdag 6. november 2010
Vi samler op efter aftale i vores komfortable 3- el. 4-stjernede bus og tager færgen fra Rødby ca. 9.45.

Ved 12-tiden er vi fremme i Lübeck, hvor vi besøger det lille og charmerende mikrobryggeri Brauberger,

hvor vi også spiser frokost. Efter frokost står rejselederen til rådighed for en travetur i det gamle Lübeck;

man er også velkommen til at gå rundt på egen hånd. Ved 15-tiden kører vi videre mod vores hotel i Hamborg.
Efter et hvil spadserer vi de godt 300 meter over til  Restaurant Franziskaner, hvor vi får et lækkert og

mættende måltid. Bagefter går vi de sidste 150 til Statsoperaen, hvor vi kl. 19.30 skal se Verdis dejlige opera Rigoletto, et drama om hofnaren Rigoletto, der vogter over sin unge datters dyd med alle midler. En opera fyldt med ørehængere, heriblandt een af operahistoriens største: La donna é mobile. Vi har selvfølgelig gode pladser i operaen.

Søndag 7. november
Efter en god nats søvn og en dejlig morgenbuffet tjekker vi ud ved titiden og begiver os ud på en guidet byrundtur i Hamborg. Vi slutter ved middagstid nede ved floden, hvor vi skal på en dejlig sejltur i havnen og på Elben.

Vi får frokost ombord. Ved tretiden kører vi tilbage mod Puttgarden og er hjemme først på aftenen.

Turleder er operasanger og rejsebureauindehaver Morten Schønberg Sørensen, der til daglig synger i Radiokoret og selv har været med på scenen i Rigoletto på operaen i Malmø 1994 . På vej mod Hamborg vil han holde et foredrag

om Verdi og Rigoletto, på vej hjem en slags ”evalueringsforedrag” som en blanding af en anmeldelse og et causeri over forestillingen,krydret med egne erfaringer fra scenen.  Alle vil få mulighed for at give deres besyv med!

•Prisen på 2295 inkluderer:
•Rejse t/r i komfortabel bus med rejselederservice
•Overnatning på hotel Alster Hof i gåafstand til restaurant og opera (m. morgenbuffet)
•Gode pladser i Hamborg Statsopera til Rigoletto
•Frokost med smagsprøve på mikrobryggeri i Lübeck
•Middag på restaurant Franziskaner i Hamborg
•Guidet rundtur i bus i Hamborg
•Operaforedrag i bussen på både ud- og hjemturen
•Frokostsejlads på Elben og i havnen
•Tillæg for enkeltværelse: 250 kr.
•Turen arrangeres i samarbejde med AOF Guldborgsund

Operatur til Berlin 12-14. november 2010 m/Puccinis opera Tosca.

Barberen i Sevilla(Donizetti) i tilkøb

Fredag den 12. november 2010
Vi samler op efter aftale og kører mod Gedser, hvor vi tager med færgen til Rostock kl. 11.

Ombord indtager vi en dejlig frokost.
Efter ankomst til Rostock fortsætter vi mod Berlin med en pause undervejs. På vejen mod Berlin vil rejselederen holde foredrag om Puccini og Tosca samt  Rossini .Ud på eftermiddagen ankommer vi til vort hotel til indkvartering og et hvil inden aftenens forestilling.  Skal man ikke til opera i aften, er der frit slag med Berlins mange muligheder.
Der er bustransport til og fra forestillingen: Barberen i Sevilla af Rossini (tilkøb)

Løndag den 13. november
Efter en god nats søvn og en dejlig morgenbuffet tilbyder vi en rundtur i Berlin med bussen. Vi kommer bl.a. forbi Kurfürstendamm med Gedächtniskirche, synagogen, de nordiske ambassader, hvor vi holder pause, Kulturforum, Gendarmenmarkt, Alexanderplatz, Regeringskvarteret, Unter den Linden og meget mere.
Eftermiddagen er fri inden aftenens forestilling, Puccinis mesterværk Tosca.Der er bustransport til og fra forestillingen.

Søndag den 14. november
Vi tjekker ud efter morgenmaden, og herefter er der fri til at opleve Berlin på egen hånd: nogle vil måske på museum
(til de mest populære museer, f.eks. på Museumsøen, anbefales det at reservere billet og adgangstidspunkt hjemmefra) Ved 13-tiden vender vi bussen mod nord og tager færgen fra Rostock kl. 17. Undervejs vil rejselederen tale operaoplevelserne igennem med kursisterne. Ombord er det igen muligt at få et dejligt måltid mad.

Turleder er operasanger og rejsebureauindehaver Morten Schønberg Sørensen, der til daglig
synger i Radiokoret og selv har været med på scenen i Tosca på Det kongelige Teater i København.
I sin tid i Malmøs operakor var han med i Dario Fos opsætning af Barberen i Sevilla, i en lille rolle som officeren.
På vej mod Berlin vil han holde et foredrag om komponisterne og de operaer, der står på programmet, på vej hjem en slags ”evalueringsforedrag” som en blanding af en anmeldelse og
et causeri over forestillingen, krydret med egne erfaringer fra scenen.
Alle vil få mulighed for at give deres besyv med og stille spørgsmål af en enhver art omkring opera, sang og musik.

•Pris  kr. 3000 pr.person. Dette inkluderer:
•Rejse t/r i komfortabel bus med rejselederservice
•Overnatning på 3 – stjernet hotel Leonardo lige ved U-bahn (m. morgenbuffet)
•Gode pladser i Statsopera til Tosca
•Mad ombord på færgen ud og hjem
•Guidet rundtur i bus i Berlin
•Operaforedrag i bussen på både ud- og hjemturen
•Tillæg for enkeltværelse: 500 kr.
•Tillæg for Barberen i Sevilla (Staatsoper)  575 kr.
•Turen arrangeres i samarbejde med AOF Greve, Rødovre og Vestegnen.

SOMMERREJSE TIL FINLAND 10-17. JULI 2010

Åland, opera og medvirken af forfatteren Søren Sørensen.Tilmelding senest 1.maj.
Arrangør: Foreningen NORDEN i samarbejde med Schønberg Musik&Rejser og
Foreningen NORDEN i Næstved. Rejseleder er den finsktalende operasanger
Morten Schønberg Sørensen. Kontakt musikogrejser@paradis.dk el. 57 64 53 54

Lørdag 10. juli 2010:
Vi kører fra Sjælland med opsamling i bl.a.
Næstved , København og Helsingør .
Med passende ophold kommer vi frem til overnatning i Södertälje.
Din browser understøtter muligvis ikke visningen af dette billede.

Søndag 11.juli:
Vi kører en byrundtur i Stockholm, der ender med tid på egen hånd i Gamla Stan. Ved femtiden sejler vi mod Helsingfors og nyder undervejs den store buffet inkl. drikkevarer. Din browser understøtter muligvis ikke visningen af dette billede.

Mandag 12. juli:
Efter ankomst kører vi byrundtur i den finske hovedstad og fortsætter ud på eftermiddagen mod overnatning i Lappeenranta/Villmanstrand.
Undervejs gøres ophold i Runebergs by Borgå.

Tirsdag 13. juli:
En dag i Søfinlands tegn! Vi lægger ud med naturens vidunder Punkaharju,
besøger kunstmuseet i grotterne i Retretti, inden vi fortsætter mod Savonlinna/Nyslott,
hvor vi om eftermiddagen har mulighed for en sejltur på de smukke søer omkring byen.
Om aftenen er der mulighed for at se Puccinis opera Tosca; det foregår på Olofsborg fra 1475 –
en fascinerende og lidt anderledes musikoplevelse! Overnatning i Nyslott.
Din browser understøtter muligvis ikke visningen af dette billede.

Onsdag 14. juli:
Vi har god tid til at køre vestpå og kommer sidst på dagen
til Åbo, hvor vi kan nå at se bl.a. Åbo Domkirke og Åbo Slot. Overnatning i Åbo.

Torsdag 15. juli:
Vi tager morgenbåden fra Åbo til Åland, een af de
smukkeste sejlture, man næsten kan forestille sig! Det næste døgns tid udforsker
vi Ålandsøerne. Overnatning i Mariehamn.

Fredag 16. juli:
Vi ser bl.a. Bomarsund fæstning og Jan Karlsgården,
spiser ålandspandekager og nyder den ålandske natur, inden vi ved totiden igen går om bord på de store færger og nyder bordets glæder og den berømte, 3½ timer lange indsejling til Stockholm. Overnatning i Norrköping.

Lørdag 17. juli:
Hjemme igen efter store oplevelser i nordiske lande.

Pris: 8.350 kr pr. person i delt dobbeltværelse
Inkluderet er:
•6 nætter på gode hoteller. Udvendig kahyt på sejlturen Stockholm – Helsingfors
•Dagssejlads Åbo-Åland og Åland – Stockholm
•Busrejse med rejselederservice
•Daglige indlæg fra forfatteren og finlandseksperten Søren Sørensen
•7 gange morgenmad 3 gange stor buffet inkl. drikkevarer påViking Line
•4 gange aftensmad og en gang natmad
•Tillæg for operabillet: 975 kr Tillæg for enkeltværelse : 1.995
•Depositum kr. 1500 kr bedes indbetalt på konto nr. 0354 – 6273 209 326.

Ønskes operabillet tilrådes hurtig tilmelding; tilmeldingsfrist i øvrigt: 1. maj 2010
Kontakt musikogrejser@paradis.dk eller telefon 57 64 53 54

Berlin

Fredag 4. juni 2010
Et brag af en junitur til Berlin venter os på denne forlængede weekendtur: to af de store operaer er på programmet på Deutsche Oper:
Verdis mesterværk Otello og Puccinis svanesang Turandot. Turlederen Morten Schønberg Sørensen har selv stået på scenen in begge operaer på Det kgl. Teater som medlem af operakoret og kender begge operaer ud og ind. Samtidig er han uddannet of erfaren rejseleder og har mange gange været i Berlin.

Vi kører fra Gl. Holte 7.30 og kører sydover, med opsamling i Roskilde og Næstved.
Efter Næstved holder turlederen Morten S. Sørensen foredrag om Puccini på vej mod Gedser.
Kl. 11 sejler vi mod Rostock; ombord får vi serveret en dejlig platte til frokost.
Videre mod Berlin holder turlederen foredrag om Verdi .
Ved firetiden er vi fremme ved vores hotel Mercure am Charité tæt ved Regeringskvarteret og Spree-floden.
Efter et hvil kører bussen 18.30 til Deutsche Oper, hvor vi skal opleve den argentinske verdensstjerne Jose Cura i titelpartiet som Otello.
Efter forestillingen kører bussen tilbage til hotellet – måske mødes vi i baren til en lille sludder over en drink?

Lørdag 5. juni
Vi tager os god tid til morgenbuffeten, inden vi kl. 10 kører ud på en spændende bytur, hvor vi bl.a. kommer forbi Regeringskvarteret, Charlottenburg,
det “gamle” Vestberlin omkring Kurfürstendammm, Gedächtniskirche, de nordiske ambassader, Kulturforum, Potsdamer Platz, Checkpoint Charlie,
Karl-Marx-Allee, Alexanderplatz og hovedalleen Unter den Linden med alle sine prægtige bygninger.
Byrundturen slutter ved hotellet ved 13-tiden, hvis man da ikke er blevet sat af omkring Brandenburger Tor!
Ved halv syv-tiden kører vi igen til Deutsche Oper, hvor Puccinis ufuldendte mesterværk Turandot venter.

Søndag 6. juni
Efter udtjekning er der et par timers fritid i Berlin, hvor man kan blive sat af ved de mange spændende museer på Museumsinsel, ved Kulturforum eller
ved centrum i det gamle Vestberlin. Først på eftermiddagen kører vi igen nordpå, til færgen i Rostock kl. 17. I bussen på vej tilbage vil turlederen sammenfatte
sine oplevelser og tolkninger af de to operaer, vi har oplevet hernede.

Turlederen Morten Schønberg Sørensen har virket som operasanger siden 1993 i Århus, Malmø og København . Som 1. tenor i operakorene har han været på scenen
over 1000 gange i mere end tredive operaer, herunder Otello og Turandot. Sidstnævnte har han endvidere skrevet opgave under musikstudier på Københavns Universitet.
Siden 2004 har Morten S. Sørensen også arbjedet som rejseleder, primært på operature.

Denne tur tager aftenskolen 4195 kr for, jeg får så nogle hundrede kroner mindre.

Og her er så en tur til Hamborg, gennemført i samarbejde med LOF i Næstved, oktober 2009 DENNE TUR UNDER

EKSEMPLER PÅ REJSER

Vi har fået fine billetter til en spændende forestilling på Hamborgoperaen, nemlig Puccinis opera Tosca med den russiske verdensbaryton Sergej Leiferkussom skurken baron Scarpia. Vi har sammensat en indholdsrig todages-tur, der ledes af tenorsangeren og rejselederenMorten Schønberg Sørensen, der selv har været med i Tosca på det kongelige Teater. Efter opsamling på vej til Rødby tager vi med færge Rødby – Puttgarden ved 10-tiden.Undervejs gør vi et fyldigt stop i Lübeck, hvor vi først spiser frokost sammen et hyggeligtsted(med en kælder fra 1225!). Herefter er der tid på egen hånd til at opleve den gamle Hansestad.Man kan også slentre en tur sammen med rejselederen i de gamle gader.Vi slutter gåturen ved Rådhuset fra 1200-tallet, hvorfra man nemt finder bussen igen.Ved 16-tiden er vi ved vores hotel Alsterhof i Hamborg. Hotellet ligger få hundrede meter fra operaen.Efter indkvartering og et lille hvil går vi til Restaurant Franziskaner, hvor vi vil nyde et herligt måltid i hyggelige omgivelser.Klokken 19.30 er vi på plads til Tosca.Efter forestilingen kan vi mødes i hotellets bar til en løs sludder om forestillingen.Næste dag er der morgenbuffet, og kl. 10 tjekker vi ud og begiver os ud på en to-timers byrundtur i Hamborg, hvor vi også kigger ind i det gamle Danmark: Altona! Ved middagstid kan man få en sejltur på Elben med frokost (tilkøb)eller fritid på egen hånd i centrum. Ved 15-tiden vender vi næsen nordpå efter et spændende døgn i Hamborg.I bussen vil turlederen snakke forestillingen igennem med gæsterne i bussen.

 


 

Tur til Finland

Søndag 26. juli 2009
Vi forlader København halv otte og kører nordpå via Helsingør-Helsingborg. Med passende pauser undervejs kører vi gennem Småland til Vättern-søen, hvor vi holder frokostpause ved borgruinen Brahehus med fantastisk udsigt over Vättern og Visingsö.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel centralt i Stockholm. Efter indkvartering tager vi ind til Gamla Stan, hvor vi vil slentre en tur i de gamle gader, inden vi indtager aftensmaden på een af de gamle restauranter i Gamla Stan.
Overnatning: First Hotel Amaranten
Opsamling: København H/Rewentlovsgade 07.30 Lyngby st. 07.55, Helsingør st. 08.30.

Mandag 27. juli
Efter morgenmaden kører vi en bytur på et par timer i Stockholm, inden vi fortsætter nordpå mod den lille færgehavn Grisslehamn. Frokost på egen hånd undervejs. Efter to timers sejltur kommer vi i land på det vestlige Åland, i Eckerö, Ruslands vestligste forpost mod Sverige efter 1809. Vi fortsætter små tre kvarter mod Mariehamn, hvor vi indlogerer os på Ålands måske fineste hotel, Arkipelag, hvor vi også spiser aftensmad sammen.
Overnatning: Hotel Arkipelag, Mariehamn, Åland.

Tirsdag 28. juli
En dejlig formiddag på Åland er i vente: vi kører en tur ud i landet og gør bl.a. holdt ved Kastelholms Fæstning og Jan Karlsgården, hvor der vil blive mulighed for at smage de berømte ålandspandekager.
Ved halv to-tiden går vi ombord på Siljas flotte skib mod Åbo – sejlturen varer over fem timer, men næsten hele tiden sejler vi i de flotte skærgårde, først Ålands og siden Åboland-skærgården.
Kl. 14 sætter vi os til bords og nyder den lækre buffet om bord (inkl.)
Først på aftenen kommer vi til Åbo, hvor vi overnatter.
Aftensmad på egen hånd.
Overnatning: Sokos Hotel Seurahuone el. lign.

Onsdag 29. juli
I dag skal vi se nogle af Finlands mest berømte bygninger.
Hvis ikke vi besøgte Åbo slot i går aftes, gør vi det her til morgen. Slottet udgør sammen med Åbo domkirke Finlands kulturelle vugge.
Efter et besøg i domkirken fortsætter vi mod Helsingfors, hvor vi først holder en frokostpause nede ved markedspladsen/Salutorget. Bagefter kører vi en byrundtur, hvor vi gør holdt ved først den russisk-ortodoxe kirke Uspenskij-katedralen, dernæst domkirken på byens hovedplads, forbi Finlandiahuset og Parlamentet ud til Sibelius-monumentet, inden vi slutter af med at besøge den berømte Tempelpladsens kirke, der er sprængt ind i klippen – en smuk og fredfyldt oplevelse.
Herefter indkvarterer vi os, og aftenen er til egen disposition.
Overnatning: Hotel Presidentti, Helsingfors

Torsdag 30. juli
En stor dag venter os! Vi kører mod nordvest, forbi Lahtis mod frokostpause i Søfinland ved Heinola. Videre forbi Skt. Michel med ankomst til Savonlinna/Nyslott ud på eftermiddagen.
Hvis tiden er til det, arrangeres en sejltur på en times tid på søerne rundt om Nyslott.
Der er tid til aftensmad på egen hånd, inden vi skal ud til middelalderborgen Olofsborg – over en pontonbro! – til aftenens operaforestilling, Cavalleria Rusticana og, efter pausen :Bajadser. Hen under midnat kan vi krybe til køjs.
Overnatning: Malakias Sommerhotel, Savonlinna/Nyslott

Fredag 31. juli
Denne dag ser vi nogle af de største seværdigheder i Sydøstfinland, med søriget selv som den største. Vi kører først til Kerimäki og besøger verdens formodentlig største trækirke.
Herefter kører vi til det berømte kunstmuseum Retretti – man har sprængt sig vej til nogle grottehuler, der udnyttes til varierende udstillinger; en stemningsfyldt og smuk oplevelse.
Her kan vi også købe frokost.
Efter et par spændende timer i Retretti kører vi ud på et af turens naturmæssige højdepunkter: den 7 km. lange ås Punkaharju skyder op af søen, og vi ser den både fra siden og fra toppen af åsen.
Herefter er der et par timers kørsel til havnebyen Kotka, hvor vi slår lejr for natten. Kotka ligger ude på en lille ø ude i Finskebugten og er kendt for sine mange parker og nærhed til havet. Her er mulighed for en fin lille spadseretur. Aftensmad på egen hånd.
Overnatning: Sokos Hotel Seurahuone, Kotka

Lørdag 1. august
Vi lægger ud med at køre de kun 5 km. til Langinkoski, hvor zar Alexander III. og den danske prinsesse Dagmar havde en fiskerhytte nærmest midt i fossen, et smukt sted at besøge! Bagefter kører vi til Borgå og går en tur i Finlands næstældste by.
Inden vi er fremme i Borgå skal vi høre lidt om Finlands nationaldigter, Johan Ludvig Runeberg.
Der bliver en tid på egen hånd ved havnen og Salutorget i Helsingfors, inden vi kl. 17 skal sejle med Siljas store, flotte skib mod Stockholm. Båden går tæt forbi Sveaborg på vej ud af Helsingfors’ skærgård, og der er tid nok til både den store aftenbuffet (inkl.), en dans og en god nats søvn!

Søndag 2. august 2009
Færgen er først i Stockholm kl. 10.30 finsk tid, så der er god lejlighed til både at nyde morgenbuffeten ombord og den tre timer lange indsejling gennem Stockholms skærgård.
Efter ankomst kører vi direkte til frilandsmuseet Gamla Linköping, hvor vi holder en god frokostpause.
Herefter går det sydover med ankomst til Sjælland først på aftenen, efter en smuk og oplevelsesfyldt tur til vores mindre kendte, nordiske broderland – Finland.

Rejsen gennemføres i samarbejde med Foreningen NORDEN i Danmark.

Pris: ca. 8500,- (eksl. operabillet 875,-). Enkeltværelsestillæg 2590,-

 


 

Hamborg Tur

Vi har fået fine billetter til en spændende forestilling på Hamborgoperaen, nemlig Puccinis opera Tosca med den russiske verdensbaryton Sergej Leiferkussom skurken baron Scarpia. Vi har sammensat en indholdsrig todages-tur, der ledes af tenorsangeren og rejselederenMorten Schønberg Sørensen, der selv har været med i Tosca på det kongelige Teater. Efter opsamling på vej til Rødby tager vi med færge Rødby – Puttgarden ved 10-tiden.Undervejs gør vi et fyldigt stop i Lübeck, hvor vi først spiser frokost sammen et hyggeligtsted(med en kælder fra 1225!).

Herefter er der tid på egen hånd til at opleve den gamle Hansestad. Man kan også slentre en tur sammen med rejselederen i de gamle gader.Vi slutter gåturen ved Rådhuset fra 1200-tallet, hvorfra man nemt finder bussen igen.Ved 16-tiden er vi ved vores hotel Alsterhof i Hamborg. Hotellet ligger få hundrede meter fra operaen.Efter indkvartering og et lille hvil går vi til Restaurant Franziskaner, hvor vi vil nyde et herligt måltid i hyggelige omgivelser.Klokken 19.30 er vi på plads til Tosca.

Efter forestilingen kan vi mødes i hotellets bar til en løs sludder om forestillingen.Næste dag er der morgenbuffet, og kl. 10 tjekker vi ud og begiver os ud på en to-timers byrundtur i Hamborg, hvor vi også kigger ind i det gamle Danmark: Altona! Ved middagstid kan man få en sejltur på Elben med frokost (tilkøb)eller fritid på egen hånd i centrum. Ved 15-tiden vender vi næsen nordpå efter et spændende døgn i Hamborg.I bussen vil turlederen snakke forestillingen igennem med gæsterne i bussen.

 


 

Tur til USA

1.dag Danmark – Seattle
Vi mødes i Kastrup tidligt om morgenen og tager med British Airways bekvemme forbindelse via London til Seattle, hvor vi lander sidst på eftermiddagen lokal tid.

2.dag Seattle og første bid vej
Efter morgenmaden tager vi på en rundtur i den interessante by, der ligger meget smukt ved Puget Sound, der egentlig ikke er et sund, men en fjord. Vi ser bl.a. området for Verdensudstillingen i Seattle 1962 og tager op i Space Needle, hvorfra der er en forrygende udsigt over byen og sundet – og måske Mt. Rainier mod syd, der er et næsten guddommeligt syn i klart vejr.
Vi fortsætter godt 100 km nordpå til overnatning ved Skagit-floden.

3.dag Burlington– North Cascades nationalpark – Omak
Nu skulle vi have klaret det værste jetlag og er klar til at tage hul på rundrejsen.
Vi drejer østover mod turen første nationalpark, North Cascades. Ikke mange har besøgt den smukke park, der ligger en smule afsides og ikke er nær så kendt som f.eks. Yellowstone.
Vi spiser frokost sammen i den flotte natur og kommer ud på eftermiddagen frem til vores logi for i aften i den lille by Omak ved floden Okanogan.

4.dag Omak – Grand Coulee Dam – Missoula
I dag skal vi gennem meget afvekslende landskaber. Første stop gøres ved den berømte Nez Perce-indianer Chief Josephs grav. Næste stop er ved det kæmpestore bygningsværk Grand Coulee Dam, opført 1933-42 i kølvandet på Hoover dæmningen på Coloradofloden. Den mægtige Columbiaflod opdæmmes et stort antal gange, og størst ved Grand Coulee-dæmningen. Videre gennem oprindeligt øde landskaber, hvor man i vid udstrækning ser, hvad alle de dæmninger skal hjælpe til med, foruden strøm: kunstvanding. Frokostpause i Spokane, den vestlige udpost i staten Washington,
og så er vi klar til at køre de godt 100 km igennem Idaho på Interstate 90, som vi følger resten af dagen. Vi passerer den smukke sø Coeur d’Alene og skal igennem et ordentligt bjergpas med store fald, inden vi sidst på eftermiddagen er fremme ved Clark Fork-floden, hvis indianske navn er Missoula.

5.dag Missoula – Virginia City – Yellowstone
En spændende dag venter. Vi fortsætter en bid ad I-90 motorvejen, inden vi drejer sydpå mod den gamle mineby Virginia City, der 1865 blev hovedstad i Montana Territoriet og på grund af minedrift fik 10.000 indbyggere. I dag er den en blanding af spøgelses- og museumsby, men med charme! Efter en god pause til at opleve byen og spise frokost på egen hånd kommer vi forbi den spændende Earthquake Lake frem til rejsens hovedmål: Yellowstone nationalpark, verdens første. Motelbyen West Yellowstone lægger vi bag os, da vi bor midt inde i parken ved verdens mest beørmte geyser, Old Faithful. På vej mod området, der huser verdens største koncentration af geysere, kan vi flere steder se calderaen, kraterranden på Yellowstones berygtede supervulkan.
En aftentur blandt de rygende geysere kan varmt anbefales.

6.dag Yellowstone nationalpark
Der tilbydes en lille udflugt med bussen omkring solopgang til det meget stemningsfyldte område Firehole Lake, kun få km. fra de historiske hytter, vi skal bo i på Old Faithful Lodge.
Efter morgenmaden kører vi på udflugt og oplever de væsentligste steder i den øverste del af det
8-tal, der laves af hovedvejene i Yellowstone. Stort indtryk gør geyserområdet Lower Geyser Basin med den store bøtte hvid maling i spidsen, Fountain Paint Pot. Alle geysere har navne, een af de mindste kaldes Spasm Geyser! Videre til parkens hovedkvarter ved det spændende Mammoth Hot Springs, kendt for sine trapper i kalkaflejringer – nogle af dem bliver til det travertin, der var så populært som byggemateriale i det gamle Rom. Her spiser vi fælles frokost.
Resten af dagen går med en rolig tur rundt i det øvre, højre hjørne af 8-tallet med dyreliv – måske ser vi sorte bjørne -store vidder, vandfald – og et kig mod Yellowstone-flodens store kløft, som vi dog gemmer til i morgen. Aftenen fri til at slentre rundt i det spændende Upper Geyser Basin – Old Faithful –området har en vidunderlig ro og skønhed over sig, når alle dagturisterne er taget væk.

7.dag Yellowstone – Jackson Lake
Sidste dag i Yellowstone, men det bliver en værdig afslutning. Det vigtigste er den mægtige Grand Canyon of the Yellowstone, og først nu afslører parkens navn sig! Vi går langs kløften med udsigt til det flotte vandfald Lower Falls, og på Uncle Toms Trail kan vi komme tæt på vandfaldet ved at gå ned langs klippesiden via et par hundrede trappetrin. Der plejer at være godt med bison i dette område, så vi må nok imødese et par velkomne forsinkelser. Videre ned i 8-tallet kører vi langs Yellowstone-floden, der inden vandfaldet er noget mere fredelig, Vi finder et dejligt sted til at spise sandwich i det grønne. Bagefter kommer vi til Nordamerikas største sø over 2150 meters højde, Yellowstone Lake. Den kører vi langs med et stykke og slutter Yellowstone-eventyret af med at se geyserområdet West Thumb. Hvad geyserne angår, er det beskedent i forhold til nogle af de andre steder i parken, men beliggenheden lige ved – og ude i – den store sø gør det til en særlig oplevelse.

8.dag Grand Teton nationalpark
Dagens højdepunkt er den overskuelige, men meget smukke nationalpark Grand Teton. Vi kører en rundtur og gør holdt ved flere gode udsigtspunkter, spiser fælles frokost med bjergudsigt, inden vi runder parken af med en sejltur over den smukke sø Jenny Lake. På den anden side af søen går vi i land og har tid til at gå en bid ind i Cascade Canyon – en kløft, vi har fået øje på fra den anden side. Efter de store oplevelser kører vi mod ferie- og westernbyen Jackson Hole Sidst på dagen er det måske tid til at nyde livet omkring det charmerende torv – sadl op for en fadøl i Million Dollar Bar!

9.dag Jackson Hole – Craters of the Moon – Mountain Home
I dag forlader vi Wyoming efter 3½ oplevelsesmættede dage. Nu venter de store vidder! I dag og i morgen skal der tilbagelægges en del kilometer, dog ikke uden afbræk undervejs – og så er de lange stræk og de store vidder en uundgåelig del af en rigtig USA-ferie! I dag skal vi forbi Arco, den først by i verden, der blev oplyst af atomenergi alene – nabo”byen” ude i ødemarken hedder Atomic City! Efter frokost tager vi rundt i et ældre vulkansk område, med vægt på Craters of the Moon National Monument. En spændende oplevelse i noget natur, der kan minde om Island med gammel lava alle vegne. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i civilisationen på Best Western Foothills i Mountain Home, Idaho.

10. dag Mountain Home – Lakeview
I dag krydser vi nybyggersporet Oregon Trail på vores vej ind i Oregon, hvor vi vender rattet
mod syd og Best Western Skyline i Lakeview, ikke langt fra grænsen til Californien.
Slap af i svømmebassinet(indendørs og opvarmet) eller boblebadet inden aftensmaden.

11. dag Lakeview – Crater Lake nationalpark
I dag drejer det sig om eet af verdens naturvidundere: Crater Lake.
En sammenfalden skjoldvulkan for godt 7000 år siden er gennem årene blevet fyldt med vand, hvilket har skabt en kratersø af umådelig skønhed.
Vi overnatter på historiske Crater Lake Lodge fra 1915, hvor udsigten fra verandaen ud mod søen – ja, den skal opleves, og tjeneren forsøder den gerne med en kop kaffe eller en drink.

12. dag Crater Lake
Vi forsøger at arrangere sejltur på den fantastiske sø – der er dog en stejl vandring ned til båden!
På vej rundt om søen bliver der mulighed for at bestige Mount Scott og nyde en ekstraordinær god udsigt, hvis vejret og kondien er til det. Endnu en nat på Crater Lake Lodge venter os.

13. dag Crater Lake – Columbia River Valley
Vi tjekker ud af værelserne og forlader denne uforlignelige kratersø – ikke mange danskere har været her, men I vil mindes dette besøg som noget ganske særligt!

14. dag Columbia River Valley – Portland
I dag skal vi ikke så langt, op til Columbia-floden, som vi sidst mødte ved Grand Coulee Dam.
Vi følger den de ca. 150 km ind til Portland, der er den største by i Oregon. Strækningen er meget smuk, og vi skal bo midt inde i Portland med mulighed for at opleve byen på egen hånd – aftenen er fri til egen disposition.

15. dag Portland–Astoria – Stillehavet. Lewis&Clark ekspeditionen.
Dette er så dagen, hvor vi for alvor går i Lewis&Clarks fodspor og når frem til Stillehavet! Første stop er ved det lille monument End of Trail i byen Seaside, hvor vi møder Stillehavet for første gang. Vi får en rundvisning på Fort Clatsop, hvor vi skal høre nærmere om de bosættelser, der blev mulige gennem først anlæggelse af forter, efter at have sejlet rundt om Sydamerika, og dernæst ruterne over land, der blev mulige efter de store opdagelsesrejser. Vi skal indtage frokosten med udsigt over Columbiafloden, der er 6 km bred her ved Astoria. Vi krydser floden og kører det sidste stykke op mod dagens overnatning, der er et Best Western Hotel, indrettet omkring det gamle fyr i Ocean Shores. Alle får Stillehavskig fra værelset i aften. Aftensmad på hotellet.

16. dag Olympic nationalpark – Port Angeles. Hoh regnskov
Vi fortsætter langs Stillehavet og kan iagttage fænomenet med drivtømmer, der først kommer ud i havet gennem floderne, for så at blive kastet op på stranden igen og ligge til skue ved lavvande.
En overkommelig, men meget spændende gåtur venter i Hoh-regnskoven, en af få tempererede regnskove. Vi er ude på Den olympiske Halvø i Olympic National Park.
Dagen slutter ved det store San Juan de Fuca-stræde i havnebyen Port Angeles.

17. dag Port Angeles – Port Townsend – Seattle
Vi lægger vejen forbi Port Townsend, der er kendt for sine fine, viktorianske huse. Byen havde sin storhedstid i anden halvdel af 1800-tallet på grund af sin sikre havn, og var tænkt som endemål for jernbanen. Efter et ophold her med frokost på egen hånd fortsætter vi over Puget Sound til Seattle.

18. dag Seattle og Puget Sound
Der fri til at hvile eller udforske byen på egen hånd. Rejselederen tager gerne med på en meget billig og smuk udflugt: en tur med færgen til Bremerton og tilbage igen. Vi finder et hyggeligt sted til afskedsmiddag.

19. dag hjemrejse
Formiddagen er fri til de sidste oplevelser eller indkøb i Seattle, inden vi tager til lufthavnen.

20. dag ankomst Danmark
Vi ankommer til Kastrup efter en eventyrligt smuk rejse.

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: 31.950 kr.
Inkluderet i prisen er:

  • Flyrejse med British Airways/Icelandair/SAS på økonomiklasse København-Seattle
  • Rundtur 17 dage i bekvem bus • Entréer til nationalparkerne • Rundvisning på Fort Clatsop • Byrundtur i Seattle
  • Dansk rejseleder, meget erfaren i de amerikanske nationalparker
  • 18 overnatninger på hoteller, lodges og moteller. Standard: 3-stjernede
  • Morgenmad de fleste dage – nogle gange god amerikansk morgenmad, andre gange mere beskedent
  • 10 frokoster og 10 gange aftensmad (kan være fleksibelt)

Tilkøb: Enkeltværelse 8000,-