“Morten Schønbergs operature er af høj standard. Morten er vidende, fantastisk til at formidle, underholdende – man kommer beriget hjem fra hver eneste tur.”
– Lea Nordstrøm, deltager på adskillige rejser.

Gendarmenmarkt med det smukke Konzerthaus

Berlin er – og vil altid være – flagskibet blandt vore operarejser. For det første er det generelle niveau på Staatsoper og Deutsche Oper meget højt, og vi får altid gode billetter i 2. kategori. For det andet er byen som rejsemål nærmest uopslidelig – hele tiden sker der nyt, den guidede byrundtur i bus opleves frisk, selvom ruten måske er den samme som sidst, man tog med. Bybilledet ændrer sig hele tiden, ikke mindst omkring det gamle Ingenmandsland mellem øst og vest. En simpel tur med toget mellem Alexanderplatz og Berlin Zoo giver et spændende indblik i byens mangfoldighed – tag med S-bahn den ene vej og U-bahn den anden vej!
Besøg de mange spændende museer – i løbet af en Berlintur vil man altid kunne blive kørt til f.eks. Kulturforum med Gemäldegalerie og til Museumsøen.
Gå lange ture i det Østberlin, der bugner med seværdigheder omkring Alexanderplatz, Museumsøen, Unter den Linden,
Gendarmenmarkt, Friedrichstrasse, Märkischer Markt og Brandenburger Tor.
Hotellerne vil altid være af god kvalitet. Vi bruger ofte hotel Leonardo Berlin, der ligger få hundrede meter fra Deutsche Oper og er et glimrende 3-stjernet hotel. På nogle ture vælger vi en lidt højere standard, bl.a. med mere opholdsegnede værelser og en anden beliggenhed, typisk Friedrichstrasse eller Alexanderplatz.

Busserne skal altid være i orden, det forventer både vi og vore gæster. Servicen ombord i bussen skal være i top, både hvad angår chaufføren og rejselederen. Turene køres i de flotte blå busser fra vores lokale vognmand, Nygaards Turist- og Minibusser i Sorø. Rejselederen vil som oftest være Morten Schønberg Sørensen,
der har sunget 7 sæsoner i operakor plus diverse løse ansættelser der- udover i Århus, Malmø og Det kongelige Operakor. Morten synger til daglig i Koncertkoret ved DR foruden at drive Schønberg Musik&Rejser. Er Morten ikke rejseleder på den pågældende tur, vil der være en anden professionel sanger som rejseleder. Musik- og operaformidlingen er nemlig en vigtig del af enhver tur – og tiden til og fra Berlin går let og hurtigt, når operaforedrag og -formidling afløser fred og ro til et hvil, avislæsning osv.

 

Rejserne til Berlin 2018/2019

4-8/12 2018
Årets julerejse – Alagna som Andrea Cheniér

8-11/3  2019
De store russere – Onegin og Terfel som Godunov

9-13/5  2019
4 x Wagner – De tidlige og tilgængelige

12-16/6 2019
Flot forsommertur – Masser af stor musik