USA’s flotteste nationalparker 24/9 – 14/10 2020 36.250 ,-

Masser af tid i nationalparkerne

FRA ROCKY MOUNTAINS TIL STILLEHAVET 36.250

En tre ugers rejse gennem enestående smukke landskaber – med god tid til at opleve dem!

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: 36.250 kr.
Inkluderet i prisen er:
Flyrejse på økonomiklasse København-Denver og San Francisco – København.
Busrejse Denver – San Francisco 18 dage i god bus
Entréer til nationalparkerne
Udflugt til Glacier Point i Yosemite
Dansk rejseleder, meget erfaren i de amerikanske nationalparker
19 overnatninger på hoteller, lodges og moteller. Standard: 3-stjernede.
Morgenmad alle dage
Ca. 8 gange frokost, 10 gange aftensmad
Enkeltværelsestillæg ca. 10.000

Denne rejse vil altid være flagskibet for vore USA-rejser: Et spændende rejsetilbud for de oplevelseslystne, der gerne vil kombinere en tre ugers ferie i roligt tempo med en stor ”effektivitet” i oplevelserne: vi skal se, vandre, opleve naturen på nært hold.
Effektivitet skal ikke forstås som så meget som muligt på kortest mulig tid, snarere på den måde, at rejselederen kender alle disse nationalparker rigtigt godt og derfor i hver park ved, hvilke udsigtspunkter og hvilke overkommelige vandreture, der giver størst muligt udbytte af den tid, der afsættes – og der er i hver nationalpark afsat tid til at nyde, opleve – og få lidt sved på panden.
Selv de flotteste udsigtspunkter toppes af oplevelsen af at gå en tur, f.eks. 347 højdemeter ned i Grand Canyon ved solopgang, en oplevelse for livet! Arches og Canyonlands ved byen Moab i det østlige Utah byder på så flotte – og forholdsvis lette – vandringer, at man aldrig glemmer det.

Tre uger er måske lang tid, kan man synes, men oplevelserne er mangeartede og alsidige:
Vi lander lige øst for Klippebjergene, i Denver, der har gode flyforbindelser til Europa.
Efter en blid start gennem Rocky Mountains Nationalpark kører vi gennem Colorado, langs floden af samme navn og kommer så til ferieparadiset Moab. Park Avenue Trail, Grandview Point, aftenturen op til Delicate Arch og solnedgangen ved Dead Horse Point er alle uforglemmelige oplevelser. Needles District i Canyonlands er også en stor oplevelse – videre til den verdensberømte klippedal, Monument Valley, gennem stort set ubeboede områder i Utah til nationalparkerne Capitol Reef, Bryce og Zion. I hvert tilfælde er der vandreture, der får én til at tabe både næse og mund! Bryce har sine orange klippefænomener, og Zion Canyon er så smuk og fredfyldt en dal, at vi tager to nætter på den fine lodge midt i dalen (som det eneste danske rejsebureau.)

På vej til Grand Canyon skal vi opleve nogle meget smukke steder, hvor ikke mange kommer forbi: Marble Canyon med Navajo Bridge fra 1929 og stille skønhed ved Lee’s Ferry.
Efter et fyldigt ophold ved Grand Canyon er det tid til lidt Route 66-nostalgi, med en nat i den specielle by Seligman.
En enkelt overnatning i Las Vegas, inden nationalparkerne rundes af med fantastiske Death Valley, Yosemite og Kings Canyon/Sequoia.
I Yosemite kører vi ind over Tioga-passet og har to dage til at nyde den flotte park, inkl. et besøg oppe på Glacier Point. At se Yosemite fra oven giver et ekstra perspektiv på den imponerende park.

De gigantiske sequoia-træer fortjener en hel dag, se dem i Kings Canyon/Sequoia NP!
På sidste tur dertil så vi små sorte bjørne, og det er en enestående oplevelse at gå rundt om et træ, der er 30 m i omkreds!
Vi krydser den kaliforniske centrale dal og når frem til Stillehavet. Vi kører på den berømte kaliforniske kystvej mellem Monterey og Big Sur, hvor vi spiser frokost sammen ved Stillehavet. Rejsen slutter i San Francisco, hvor vi har godt et døgn til at ”lande” efter en eventyrlig ”ekspedition”. Afslutningsmiddag ved bugten runder turen af.

Vi lander i Kastrup efter en eventyrlig rejse.
En anderledes rejse, hvor naturen har allerhøjeste prioritet i næsten tre uger – tre uger med tid til lette vandringer, storslåede udsigter, oplevelser i det vilde vesten – en rejse, hvor der er tid til at gå i dybden med naturen, og alligevel være fremme ved hotellet sidst på eftermiddagen de fleste dage.

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: 36.250 kr.
Inkluderet i prisen er:
Flyrejse på økonomiklasse København-Denver og San Francisco – København.
Busrejse Denver – San Francisco 18 dage i god bus
Entréer til nationalparkerne
Udflugt til Glacier Point i Yosemite
Dansk rejseleder, meget erfaren i de amerikanske nationalparker
19 overnatninger på hoteller, lodges og moteller. Standard: 3-stjernede.
Morgenmad alle dage
Ca. 8 gange frokost, 10 gange aftensmad
Enkeltværelsestillæg ca. 10.000

Colorado-plateauet er et højland i det sydvestlige USA. Det udgør ca. 337.000 km2 og ligger primært i Utah, måske USA’s mest naturskønne stat. En god bid af plateauet ligger i Arizona, Colorado og New Mexico. Plateauet indeholder USA’s største koncentration af nationalparker, state parks og national monuments og byder på en perlerække af fantastiske naturscenarier – uden at der skal køres ret langt imellem dem Sæt en passer lidt nord for Grand Canyon, og med få hundrede km indrammer man en perlerække af verdens flotteste nationalparker: Zion, Bryce, Capitol Reef, Arches, Canyonlands, Mesa Verde og Grand Canyon! Kombinationen af gode overnatningssteder, korte afstande og lokalkendt, dansk rejseleder gør denne tur særligt velegnet for den, der gerne vil lade sig føre rundt blandt disse meget store naturoplevelser – lad os kalde det ”oplevelseseffektivitet.” Schønberg ved også, hvilke vandreture, der er bedst i morgenlyset og hvilke, der bør gås sidst på eftermiddagen. Alene solopgangen ved Cedar Ridge 347 højdemeter nede i Grand Canyon og solnedgangen fra Dead Horse Point er hele rejsen værd.
Coloradoplateauet er Schønbergs eget foretrukne ferierejsemål i hele verden – og udgør stammen i Fra Rocky Mountains til Stillehavet.