LEIPZIG – HAMBORG 14-19/11 2019 8950 ,-

Efterår og Elbphi

Efter den længe ventede åbning af Elbphilharmonien vil efterspørgslen efter koncertbilletter til den flotte bygning ingen ende tage, og Schønberg Musik&Rejser kan da heller ikke følge med efterspørgslen. Det er dog blevet til denne musikalske rundtur, der byder på Tosca og Den solgte Brud i Leipzig og Pelleas og Melisande i Hamborg, kombineret med koncert i Elbphilharmonien, hvor vi skal høre værker for kor og orkester af Brahms og Beethoven.

LEIPZIG – HAMBORG 14-19 /11 2019 8950 ,-

God bus med operasanger som rejseleder
Overnatning på gode hoteller med morgenmad
To middage, to frokoster
Gode pladser til tre operaer
God plads i Elbphilharmonien
Ekstra opera i Leipzig 525 ,-
Enkeltværelse +1500 ,-
Frokost m. drikkevarer på færgen ud 165 ,-

Dag-til-dag-program

Torsdag den 14. november 2019
Vi kører fra København H ved ottetiden med opsamling undervejs mod færgen i Gedser kl. 11.
Ombord skal de fleste nyde en dejlig frokostbuffet. Med to pauser undervejs i Tyskland venter vi at være i Leipzig ved sekstiden. Vi spiser aftensmad sammen på hotellet (inkl.)

Fredag den 15. november
I dag er der for de interesserede en spændende udflugt til Wittenberg og Torgau.
Vi er tilbage igen senest kl. 17. – efter et hvil spadserer vi de få hundrede m til operaen, hvor Tosca begynder kl. 19.30.

Lørdag den 16. november
Kl. 10 mødes vi i bussen til to timers byrundtur (1½ time til fods) med lokalguide (på tysk).
Eftermiddagen er fri – Den solgte Brud (Smetana) begynder på operaen kl. 19.

Søndag den 17. november
Vi giver os god tid til at køre de små 400 km til Hamborg. Undervejs finder vi et hyggeligt sted til frokost (inkl.) Vi når vores hotel Leonardo lige syd for Hamborg med et par timer til indkvartering og et hvil, inden vi kører til Staatsoper og aftenens forestilling af Debussys Pelleas og Melisande.

Mandag den 18. november
Efter en god nats søvn og morgenbuffet kører vi igen mod Hamborg og en byrundtur i den interessante by. Der bliver en god pause ved Landungsbrücken, hvor der er masser af frisk luft, liv på flydekajen og på Elben – og masser af muligheder for at få frokostsulten stillet.
Bagefter kører vi til siesta på hotellet, inden vi sidst på eftermiddagen kører mod aftenens flotte koncert i Elbphilharmonien, hvor der venter musik for kor og orkester af bysbarnet Brams og af Beethoven.

Tirsdag den 19. november
Vi tjekker ud og kører til Lübeck og et par hyggelige timer, hvor der bliver mulighed for at slentre i den gamle by og nyde en lækker frokostret (inkl.) hos den søde vært på Brauberger, et mikrobryggeri med Lübecks ældste kælder!
Hen ad kl. 19 kan vi vente at være i Hovedstadsområdet igen.