LOF ALSSUND-ESBJERG - OPERAREJSER 2011-12
Turlederen Morten Schønberg Sørensen har virket som operasanger siden 1993 i Århus, Malmø og København . Som 1. tenor i operakorene har han været på scenen over 1000 gange i mere end tredive operaer, herunder Don Carlos, Tannhäuser, Barberen i Sevilla og Madama Butterfly.
Siden 2004 har Morten S. Sørensen også arbejdet som rejseleder, primært på operature.
2009 åbnede han firmaet Schønberg Musik&Rejser, der specialiserer sig i operature med foredrag .
Man kan dog sagtens tage med på rejserne uden at se opera, idet der bliver masser af fritid og program uden opera.
Berlin 4 dage 28-31. oktober 2011
28. oktober
Vi kører fra Esbjerg kl 6 og fra Sønderborg kl.8 i GFs gode bus. Med en formiddagspause kommer vi frem til frokost et hyggeligt sted øst for Hamborg. Undervejs bliver der operaforedrag i bussen.
Ved 16-tiden er vi fremme ved vores hotel centralt i Berlin.
Om aftenen er der tid på egen hånd - eller mulighed for at se Rossinis festlige og uopslidelige klassiker Barberen i Sevilla på Deutsche Oper (tilkøb) Bustransport til og fra operaen.
29. oktober.
Vi tager os god tid til morgenbuffeten, inden vi kl. 10 kører ud på en spændende bytur, hvor vi bl.a. kommer forbi Regeringskvarteret, Charlottenburg,det "gamle" Vestberlin omkring Kurfürstendammm, Gedächtniskirche, de nordiske ambassader, Kulturforum, Potsdamer Platz, Checkpoint Charlie,Karl-Marx-Allee, Alexanderplatz og hovedalleen Unter den Linden med alle sine prægtige bygninger. Byrundturen slutter ved hotellet ved 13-tiden, hvis man da ikke er blevet sat af omkring Brandenburger Tor! Ved halv syv-tiden kører vi igen til Deutsche Oper, hvor Verdis mesterværk Don Carlos venter(tilkøb)
30. oktober
Dagen er fri til oplevelser på egen hånd. Vi har bussen til rådighed og kører kl 10. en runde til de mest populære museer, hvor man så bliver sat af og finder hjem til hotellet på egen hånd.
Der er mulighed for at se Wagners pragtfulde og ikke svært tilgængelige opera Tannhäuser kl 17 på Deutsche Oper (tilkøb)
31. oktober
Efter morgenmaden tager vi afsked med Berlin og giver os god tid til hjemturen. Undervejs vil turlederen komme med sine betragtninger omkring operaoplevelserne i Berlin. Der vil blive mulighed for spørgsmål og kommentarer. Vi skal igen have frokost et hyggeligt sted undervejs.
Først på aftenen er vi hjemme igen efter en spændende tur til Berlin med store musikoplevelser.
Pris kr 3.500, der inkluderer
Busrejse med GFs komfortable bus
3 overnatninger på Hotel Park Inn i delt dobbeltværelse med morgenmad
Frokost på ud- og hjemturen
Guidet byrundtur i Berlin
Rejselederassistance og operaforedrag
Tilkøb:
Enkeltværelse 600 kr
Barberen i Sevilla på Deutsche Oper 550 kr
Tannhäuser på Deutsche Oper 550 kr
Don Carlos på Deutsche Oper 700 kr