Opera- og naturrejse Finland 7-14. Juli 2012
En 8-dages smuk rejse, med Tryllefløjten og Aida i tilkøb. Pris 8.295 kr.
Operaerne spilles på middelalderborgen Olofsborg i Savonlinna/Nyslott
Tilmelding senest 1.maj 2012 - vil man være sikker på operabilletter, er fristen 31. januar 2012.
Lørdag 7. juli 2012
Vi kører fra Sjælland med opsamling i blandt andet Nykøbing F, Ølby, Hundige, København H, Lyngby og Helsingør.
Med passende ophold kommer vi frem til overnatning på Sjöfartshotellet centralt i Stockholm - udsigten fra hotellets tagterrasse over havnen og mod Djurgården er en attraktion i sig selv. Aftensmad på hotellet, og herefter kan man på få minutter gå over til en stemningsfuld aftenstur i Gamla Stan - eller bare en tur langs vandet.

Brahehus ved Vättern
Søndag 8. juli.
Vi skal forlade hotellet lidt tidligt; kvart i syv mødes vi og triller en lille km ned til Vikings store dejlige færge, der på 5½ time vil sejle os til Mariehamn på Ålandsøerne. Undervejs nyder vi
en lækker buffet med drikkevarer. Ved totiden lander vi på Åland og kører en tur i den vestlige del af Fasta Åland, hvor vi bl.a. ser den smukke toldbygning fra 1828 på vestkysten, Finström kirke og nyder udsigten og måske et stykke ålandspandekage på Getabergen på nordkysten.
Sidst på eftermiddagen finder vi vores hotel Cikada i Mariehamn til indkvartering og aftensmad.
Inden vi går til ro efter en spændende og afvekslende dag går rejselederen en let aftenstur til solnedgangen med udsigt over skærgården.
Mandag 9. juli
Efter morgenmaden kører vi ud i landskabet på det smukke Åland - vi skal se skærgård, fæstninger og gør ophold ved frilandsmuseet Jan Karlsgården.
Ved totiden går vi igen ombord på Viking Lines flotte skib, og mens vi nyder den dejlige buffet ombord har vi udsigt til den fantastiske skærgård: på den godt 5 timer lange sejltur til Åbo er der skærgård næsten hele vejen, og det ene flotte syn afløser det andet. Først på aftenen ankommer vi til den gamle finske hovedstad Åbo, hvor vi indkvarterer os og spiser aftensmad.
Tirsdag 10. juli
Efter morgenmad skal vi opleve de to største seværdigheder i Åbo: slottet og domkirken, der begge stammer fra tiden omkring år 1300, da Finlands historie for alvor begyndte. Ved 10-tiden fortsætter vi til landets hovedstad, Helsingfors. Efter individuel frokost på markedspladsen byder vi på en byrundtur, der bl.a. fører os forbi Senatstorvet med de flotte bygninger, Parlamentet, Finlandiahuset, Sibeliusmonumentet og et ophold i den atmosfærefyldte Tempelpladskirke. Vi fortsætter ud på eftermiddagen mod overnatning ved Finskebugten i Kotka.
Undervejs gøres ophold i nationalskjalden Runebergs by Borgå. Aftensmad på hotellet.
 |
|
 |
| Åbo Slot fra 1280 |
|
Tempelpladsens kirke i Helsingfors |
Onsdag 11. juli
De næste par dage står i Søfinlands tegn! Inden vi når til Søriget aflægger vi
et morgenbesøg ved Zar Alexander III. og Dagmars sommerhytte, et meget smukt sted.
Vi fortsætter til frokostpause i byen Imatra, der præges af en stor kløft og den vandrige flod Vuoksen. Herefter kører vi gennem Karelen, langs grænsen til Rusland, og kommer så til naturens vidunder Punkaharju: en 7 km. lang ås, der skyder op midt i søen - en stor oplevelse!
Midt på eftermiddagen er vi fremme ved vort hotel Herttua de næste to nætter. Tidlig aftensmad på hotellet af hensyn til aftenens tilkøb:Verdis berømte opera Aida; det foregår på Olofsborg fra 1475 - en fascinerende og lidt anderledes musikoplevelse!

Åsen i søen - Punkaharju
Torsdag 12. juli
Vi har dagen for os til at nyde de smukke landskaber, domineret af søer og skov.
Vi skal i dag se verdens måske største trækirke - der kan være over 5000 mennesker i kirken!
Vi skal holde en god formiddagspause ude på åsen i søen, Punkaharju.
Bagefter besøger vi det berømte museum Retretti - i nogle naturlige grotter har man sprængt
sig vej og anlagt et forunderligt museum, der har vekslende udstillinger og permanente lysvirkninger - diverse lys på klippevæggene giver en særlig stemning, der skal opleves!
Om eftermiddagen kører vi igen til Savonlinna/Nyslott, hvor vi har mulighed for en sejltur på
de smukke søer omkring byen. Om aftenen går der Mozarts opera Trylefløjten på Olofsborg. Alternativt kan man slappe af og nyde livet, enten på tagrestaurant med udsigt over hele søriget,
på eet af de mange spisesteder ved vandet i Savonlinna - eller på hotellet ved søen i Kerimäki,
hvis man ikke har valgt at gå til opera i aften.
Fredag 13. juli
Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med søriget i øst.
Vi har godt 350 km. at tilbagelægge til i ro og mag at nå frem til færgen i Helsingfors,
hvor vi har 17 timer om bord på Vikings flotte skib til at fordøje indtrykkene, nyde den store
buffet inkl. drikkevarer og bagefter måske tage os en svingom til levende musik ombord.
Alle har kahyt med havudsigt.
Lørdag 14. juli
Vi har dagen til at køre gennem de smukke svenske landskaber og er
hjemme igen først på aftenen, efter store oplevelser i nordiske lande.
Pris : 8.295 kr pr. person i delt dobbeltværelse
Inkluderet er:
- 6 nætter på gode hoteller
- Udvendig kahyt på sejlturen Helsingfors - Stockholm
- Dagssejlads Åland - Åbo
- Busrejse med rejselederservice
- Daglige foredrag om det, vi ser undervejs , om Finland og om de operaer, vi skal se.
- 7 gange morgenmad
- 5 gange aftensmad og 3 gange stor buffet inkl. drikkevarer på Viking Line
- Entre til kunstmuseet Retretti
Tillæg for enkeltværelse : 1.795 kr
Tillæg for Aida: 1175 kr
Tillæg for Tryllefløjten : 1175 kr
Depositum kr. 2000 kr bedes indbetalt på konto nr. 0354 - 6273 209 326.
Ønskes operabillet tilrådes hurtig tilmelding og senest 31. januar 2012;
Tilmeldingsfrist i øvrigt: 1. maj 2012