Julemarkeds- og operatur til Wien 1-4/12
1. december 2011
Vi flyver med Austrian Airlines ved 10-tiden; flyvetiden er normalt ca.halvanden time.
I lufthavnen bliver vi mødt af en bus, der kører os ind til centrum. Her indtager vi en dejlig frokost på en traditionel wienercafe. Efter frokost kører vi en byrundtur i Wien, hvor vi bl.a. ser hele Ringen med alle dens imponerende bygninger fra anden halvdel af 1800-tallet, ikke mindst danske
Theophil Hansen har sat sit præg på byen med Parlamentet, Børsen og Koncerthuset ved Karlsplatz. Vi gør ophold ved slottet Øvre Belvedere og ved det berømte Hundertwasserhaus.
Sidst på eftermiddagen kommer vi til vores centralt beliggende hotel Bellevue.
Efter indkvartering og et hvil tager vi sporvogn eller spadserer til Volksoper,
hvor Carmen begynder kl. 19.
2. december 2011
Efter morgenmaden møder vi den dansk- eller skandinavisktalende lokalguide, der vil tage os med på en byvandring inden for Ringvejen forbi Hofburg, Albertina, den fashionable Kärtnerstrasse, Operahuset, Hotel Sacher og meget mere. Undervejs holder vi pause på en rigtig wienercafe - måske byens ældste cafe Frauenhuber, hvor både Mozart og Beethoven har optrådt på første sal!
Vi ser mere af den gamle by og slutter foran Stephansdomen efter en interessant tretimers tur.
(Her kan der arrangeres fælles frokost) Resten af dagen fri til oplevelser på egen hånd.
Sidst på eftermiddagen tilbydes et operaforedrag på hotellet, og kl. 19 er der mulighed for at opleve Puccinis smukke "japanske" opera, Madama Butterfly, på Volksoper.
3. december 2011
Efter morgenmaden mødes vi igen med vores lokalguide - det gamle Wien har så meget at byde på, derfor vi tilbyder vi endnu en byvandring. Resten af dagen fri - der er flere julemarkeder at vælge mellem, det største og mest kendte er det foran Rådhuset på Ringstrasse. Om aftenen kan man igen opleve musik og sang: på Volksoper kan man høre operetten Den glade Enke kl. 19, på Staatsoper spiller de Franco Zeffirellis opsætning af Puccinis udødelige La Boheme(tilkøb, på forespørgsel)
4. december 2011
Vi tjekker ud fra hotellet og pakker bussen. Herefter kan man få nogle timer på egen hånd i centrum eller tage med til det berømte slot Schönbrunn, hvor vi har nogle timer til rådighed.
Ud over at se og opleve den smukke park og trave op til udsigtspavillonen Glorietten, kan man komme rundt og se de kejserlige gemakker (tilkøb,skal bestilles hjemmefra). Der er også et godt og billigt sted at købe frokost - lige bag karetmuseet, hvor man kan se de flotte kejserlige kareter m.m.
Ud på eftermiddagen forlader vi Schönbrunn, samler op i centrum og kører til lufthavnen.
Austrian Airlines letter ved 17-tiden mod København.
Pris kr 4.895, der inkluderer
Flyrejse Kastrup-Wien t/r med Austrian Airlines
3 overnatninger på Hotel Bellevue i delt dobbeltværelse.
Bustransport til og fra lufthavnen, byrundtur, udflugt til Schönbrunn.
Frokost på cafe i byen, f.eks. Landtmann
To byvandringer med lokalguide, tre timer per tur
Kort til offentlig transport i Wien
Rejselederassistance og operaforedrag
Tilkøb:
Enkeltværelse 600 kr
Kejserlige gemakker på Schönbrunn, Grand Tour 110 kr
Carmen på Volksoper 425 kr
Madama Butterfly på Volksoper 425 kr
Den glade Enke på Volksoper 425 kr
La Boheme på Staatsoper ca. 1000 kr/stk - på forespørgsel, kan først garanteres ca. en måned før afrejse.