FRA ROCKY MOUNTAINS TIL STILLEHAVET 15/9 - 5/10 2012
15. september 2011
Vi mødes i Kastrup Lufthavn sidst på formiddagen og tjekker ind til British Airways, som vi skal flyve med
via London til Denver. Efter en lang rejsedag lander vi for foden af Rocky Mountains og kører de få km til hotellet,
hvor vi er fremme lidt efter kl. 22 lokal tid.
Overnatning: Holiday Inn Express at the Airport, Denver.
16. september
Efter en god søvn vågner vi op for foden af én af verdens mest berømte bjergkæde.
Efter en lille tur gennem Denver tager vi straks hul på naturoplevelserne og gør vi holdt ved Eldorado Canyon -
en lille perle lidt uden for Denver. Vi tager den smukke bjergvej gennem Rocky Mountains Nationalpark, med et par små stop undervejs,herunder ved Nordamerikas hoved-vandskel, på engelsk Continental Divide. Nede på den anden side af bjergene passerer vi nogle smukke store bjergsøer på vej mod overnatning i vintersportsbyen Winter Park.
Overnatning : Best Western Alpenglo, Winter Park
17. September
I dag er nøgleordet Colorado - vi kører stik vest, indtil vi møder grænsen til Utah.
Dagen byder på meget smukke strækninger langs Coloradofloden, ikke mindst det sidste stykke frem til Moab,
vores base for de næste tre nætter. Vi indkvarterer os og finder et hyggeligt sted til fælles aftensmad.
Overnatning: Best Western Canyonlands7Greenwell Inn, Moab
18. september
Efter en god og mættende gang amerikansk morgenmad kører vi de få km til ét af rejsens højdepunkter:
Arches National Park. Vi strækker benene på den imponerende,men lette vandresti Park Avenue,
fortsætter til naturfænomenerne Balanced Rock og Windows, inden vi i bunden af parken spadserer til den
88 meter lange Landscape Arch, en pragtfuld gåtur. Efter en oplevelsesmættet formiddag i Arches NP
kører vi til Moab til en god siesta og let forsinket frokost (egen hånd.).
Dagens program slutter med solnedgang over Dead Horse Point, et sted af næsten overjordisk skønhed!
Overnatning: BW Greenwell Inn, Moab
19. September
Denne dag vil nogle måske opleve som den flotteste på hele rejsen!
Vi kører ud til den fantastiske natur i Island-in-the-Sky, langs kanten af et helt utroligt spændende naturfænomen:
tre niveauer, hvor det nederste gennemskæres af Green River og Coloradofloden, et par hundrede meter oppe
liggerWhite Rim-plateauet, og yderligere et par hundrede meter oppe spejder viud over et klippelandskab,
man aldrig har set mage til! Vi har god tid til at opleve denne skønne natur, bl.a. med et par lette traveture, inden en siesta venter os i Moab.
Sidst på eftermiddagen kører vi atter ind i Arches nationalpark til dagenssidste store oplevelse: en travetur op til
Delicate Arch. En vandring, man aldrig vil glemme, og der er smukkest i eftermiddagslyset. Trænger man i stedet til et hvil eller lidt shopping, er hovedgaden i Moab hyggelig med mange butikker, cafeer med mere.
Måske runder en god øl på statens ældste, lovlige bryggeri en spændende dag af.
Overnatning: BW Greenwell Inn, Moab
20. september
Så forlader vi Moab og kører lidt mod syd og ind i en anden afdeling af Canyonlands, det såkaldte Needles District.
Her er der en meget flot gåtur på to timer, inden vi spiser vores medbragte sandwich.
Needles har en speciel skønhed over sig, og efter den oplevelse slapper vi af i bussen et par timer, inden vi kommer til navajoernes stolthed af en naturpark, den storslåede Monument Valley - kendt af alle, siden John Ford indspillede Diligencen hér i 1939. Efter en times tid, hvor man nærmest måber over den flotte udsigt, kører vi over til den gamle handelspost fra 1923, hvor navajoerne byder på aftensmad. Mætte af deres gode mad og dagens store oplevelser
triller vi over grænsen til Arizona for natten.
Overnatning: Holiday Inn Kayenta
21. September
I dag skal vi køre gennem landskaber, der er stort set ubeboede, og som bl.a. derfor byder på noget af den reneste luft i hele USA. Vi kører igen gennem Monument Valley, der ser anderledes ud i morgenlyset, forbi naturfænomenet Goosenecks, hvor San Juan-floden tager nogle næsten naturstridige drejninger. Videre op ad landevej Utah 95, hvor vi krydser opdæmningen af Coloradofloden, den store Lake Powell.Midt på eftermiddagen skal vi se lidt på Capitol Reef nationalpark, inden en lidt rolig dag går til ende med solnedgangen over det endeløse klippelandskab.
Overnatning: BW Capitol Reef Resort, Torrey
22. September
Dagen begynder med en flot og spændende køretur sydpå ad Utah 12, et fantastisk vejanlæg, der først blev
færdiggjort 1940 og asfalteret 1985! Ved frokost er vi fremme ved rejsens måske smukkeste enkeltsyn:
Bryce Canyon. Udsigten over det orange landskab tager helt pusten fra én - for de, der er raske til bens,
byder vi på en fantastisk travetur ned blandt de orange klipper, der mange steder fremstår som spir,
de såkaldte hoodoo'er. Efter nogle timer her sidder synet godt fast på nethinden, og vi kører videre til Zion,
der byder på en helt anden natur: Virgin-floden har udgravet denne meget smukke dal, hvor det er lykkedes os
at få plads på den historiske Zion Lodge inde i selve dalen, midt i nationalparken. Vi orienterer os i lidt i dalen,
måske en lille afslappende aftentur,inden endnu en fantastisk dag går til ende.
Overnatning: Zion Lodge
23. September
Vi går en tidlig morgentur for enden af Zion-dalen - The Narrows er smukkest i morgensolen!
Hen ad 10 tjekker vi ud fra lodgen, hvorefter der er fri til fortsat udforskning af dalen på egen hånd.
Shuttlebussen kører hele tiden gennem den smukke dal, der har mange kortere og længere vandreruter.
Ved firetiden fortsætter vi i ro og mag frem til overnatning i Jacob Lake, Arizona. efter en lille uge i Utah,
I aldrig vil glemme!
Overnatning: Jacob Lake Inn
24. September
I dag når vi så frem til verdens måske mest berømte kløft, Arizonas fantastiske Grand Canyon.
Inden vi når frem ud på eftermiddagen venter der dog mindre kendte, men meget store oplevelser,
bl.a. Navajo Bridge fra 1929 - broen knejser 140 meter over Coloradofloden - og det gamlefærgested,
Lee's Ferry, hvor der bliver tid til en spadseretur langs floden, en fredfyldt og smuk oplevelse.
Midt på eftermiddagen kommer vi frem til East Rim, hvor der er frit udsyn til floden halvanden km. nede!
Vi har god tid til de flotteste udsigtspunkter på vej mod Grand Canyon Village, hvor vi indkvartereros på en lodge
i gåafstand til kløftens kant. Efter et lille hvil finder vi et sted at se solen gå ned over Grand Canyon..
Overnatning: Maswik Lodge
25. september
For de morgenfriske og raske til bens venter der en oplevelse for livet: Vi tager shuttlebussen kl. 6
til South Kaibab Trail, hvor vi lige når at gå de første skridt, mens solen rammer det øverste af klippevæggen.
347 højdemeter nede er vi ved Cedar Ridge, hvor solen nu stråler over Grand Canyon.
Vi er tilbage på lodgen i god tid til at tjekke ud. Herefter er der godt 5 timer på egen hånd til at nydede forskellige udsigtspunkter. Dagen slutter af med lidt Route 66-nostalgi: vi kører på en god bid afden legendariske vej i dag og
i morgen. Ikke luksuriøs overnatning, men et stykke autentisk Route 66"road adventure."
Overnatning: Stagecoach 66 Motel, Seligman
26. September
Endnu en spændende dag venter os! Efter morgenmaden fortsætter vi ad Route 66, inden vi skalop ad mindre veje,
dybt ind i indianerterritorium til områdets helt store nyskabelse: Grand CanyonSkywalk.
Vores sidste blik ned i den store kløft falder fra 1200 meters højde - ud over Canyonen,gennem en glasbund!
Efter dette smukke "gys" fortsætter vi til en lidt ældre berømthed, Hoover Dam fra trediverne.
Efter en pause hér fortsætter vi den korte vej til en tur langs The Strip - vi er kommet til Las Vegas!
Vi indlogerer os midt blandt de berømteste hoteller og kasinoer og kan således let gå ud og opleve efter
mørkets frembrud - først dér lever Las Vegas og lyser for alvor op! Aftenen er fri til egne oplevelserog spilleudgifter -
eller indtægter! Las Vegas er åben for alle, hvad enten man spiller for 100 dollars eller en kvart dollar ad gangen.
Overnatning: Bally's, Las Vegas
27. september
I dag skal vi gennem Death Valley, så halv ti er der afgang! Vi samler frokosten op undervejs og
indtager den godt 80 meter under havets overflade, det dybeste naturlige sted på den vestlige halvkugle.
Forinden gør vi holdt ved det smukke udsigtspunkt Zabriskie Point, kendt fra en kultfilm af samme navn fra 1970.
Efter frokost skal vi bl.a. se en udstilling for minedrift i dalen(borax) og lune tæerne i sandklitter!
Efter flere passager af mindre bjergkæder er vi nede for foden af Sierra Nevada-bjergene.
I solnedgangensskær når vi frem til aftenens overnatning i Bishop.
Overnatning: Best Western Creekside, Bishop
28. September
Vi forlader ørkenen og kører op mod Tioga Passet, der ligger smukt i 3 kilometers højde. Vi gør holdt et par steder,
inden vi sidst på formiddagen når frem til turens næste højdepunkt: Yosemite- dalen.
Efter en hurtig frokost skal vi på en fantastisk udflugt op til Glacier Point, én kmlodret op i forhold til dalen!
Udsigten heroppefra er enestående og er med til at give en nuanceret oplevelse af denne meget smukke nationalpark. Der bliver lidt tid nede i dalen, inden vi skal til vores logi lige uden for parken - med Merced-floden i baghaven!
Overnatning: Yosemite View Lodge
Idyl og skønhed ved Lee'Ferry - her tager vi en
29. September
Efter morgenmaden tager vi de få km tilbage til Yosemite-dalen, hvor der er tid til på egen hånd at udforske dalen -
eller bare sætte sig nede ved Merced-floden og nyde livet, med kilometerhøje klipper til alle sider!
Rejselederen går gerne med på en travetur eller to. Midt på eftermiddagen kører vi sydover til Fresno, hvor vi skal
sove de næste to nætter. Inden aftensmaden bliver der tid til lidt afslapning eller en dukkert i poolen.
Overnatning: Holiday Inn Express, Fresno
30- september
En speciel oplevelse er det at se de kæmpemæssige sequoiatræer, og det gør man bedst i Sequoia og Kings Canyon nationalparker, der ligger små 1½ times kørsel fraFresno. Vi bruger dagen i disse parker og kommer helt tæt på disse kæmper - tager man ét skridt i sekundet på godt en meter, tager det et halvt minut at gå rundt om de største af træerne! Det største af dem er General Sherman Tree, der er den største levende skabning på kloden. Dagen byder også på mulighed for en let tur op på det lille bjerg Moro Rock, hvorfra der er en enestående udsigt over Sierra Nevada-bjergene. Tilbage i Fresno til afslapning inden aftensmaden.
Overnatning: Holiday Inn Express, Fresno
1. oktober
Vi forlader det bjergrige Østcalifornien og krydser den store centrale dal San Joaquin Valley, der er
Californiens spisekammer. Når sulten melder sig til frokost, skal denne indtages med udsigt over Stillehavet:
vi er fremme ved det vestlige mål for rejsen! Dagens store oplevelse bliver dog den berømte strækning på
California highway1, hvor vi vil gøre holdt ved en række udsigtspunkter over Stillehavet.
Overnatning: Carmel Mission Inn
2. oktober
Vi lægger ud med en morgentur på Monterey-halvøen, på den berømte 17-Mile drive, hvor de rige bor med flot udsigt over Stillehavet - og Californiens mest fotograferede lille træ, den enlige cypres på Cypress Point.
Bagefter kører vi nordpå mod San Francisco. Efter frokost bliver vi mødt af en lokalguide, der vil introducere os til byen på en rundtur i bussen.
Overnatning: Beresford Arms, San Francisco
3. oktober
Dagen er fri til afslapning oven på en intens og oplevelsesspækket rejse. Nogle vil måske opleve de kendte ting
fra San Francisco: Golden Gate-broen, Fisherman's Wharf, en tur med sporvognene til - eller en tur til Alcatraz,
den berømte fængselsø. Andre vil måske slentre rundt i centrum af byen og shoppe lidt inden hjemrejsen.
Om aftenen holder vi afskedsmiddag på en hyggelig restaurant.
Overnatning: Beresford Arms, San Francisco
4. oktober
Hjemrejse. - Efter en sidste god nats søvn tager vi til lufhavnen og tjekker ind til vores hjemrejse via London
5. oktober
Vi lander i London og skifter fly til Kastrup, hvor vi lander 13.30 efter en eventyrlig rejse.
En anderledes rejse, hvor naturen har allerhøjeste prioritet i næsten tre uger - tre uger med tid til lette vandringer, storslåede udsigter, oplevelser i det vilde vesten - en rejse, hvor der er tid til at gå i dybden med naturen, og alligevel være fremme ved hotellet sidst på eftermiddagen de fleste dage.
Pris pr. person i delt dobbeltværelse: 29.995 kr.
Inkluderet i prisen er:
- Flyrejse med British Airways på økonomiklasse København-Denver og San Francisco - København via London.
- Inklusive alle skatter og afgifter
- Busrejse i komfortabel bus med dansk, USA-kyndig rejseleder
- Gode hoteller, enkelte valgt på grund af beliggenhed til at give den ideelle rute
- Behagelige dagsetaper med ankomster typisk sidst på eftermiddagen
- Halvpension - nogle gange frokost, andre gange aftensmad